Den Urbane Have har fået mulighed for at teste et komplet sæt til forspiring af. Et sæt med to slags mini-drivhuse, tørvepotter, frø, kokosbriketter, gødning og sågar plantepinde. Temaet for denne pakke er tomater, og derfor fulgte der tre slags tomatfrø med.
Du kan følge #PlantEnTomat på Instagram, bla på den_urbane_have !
Da der allerede var godt gang i tomat-værkstedet (læs: forspiringen af tomat planter), så har ByBonden her valgt kun at tage det ene mini-drivhus i brug, og har her sået to af de medfølgende tomatsorter. Eller faktisk har jeg sået tre slags, men den tredje sort er en som jeg har fået tilsendt af en madblog kollega, en sort jeg forventer mig meget af. Tanken er at det tredje mini drivhus skal tages i brug hos en af de andre i gårdudvalget en af de nærmeste dage. Og faktisk har jeg taget alle de andre gode sager i brug allerede, da tiden allerede var kommet til at ompotte både tomatplanter, sommerporrerne, tallerkensmækkerne og rødbederne. To af de tilsendte tomatfrø er særligt velegnede til at blive dyrket i krukker, og er derfor velegnede til altan, vindueskarm og i plantekasser.
Umiddelbart er de kokosbriketter ret smarte – de er pladsbesparende, hvilket sådan en ByBonde her sætter stor pris på, og så er de biologisk nedbrydelige. Ligesom tørvepotterne er det, og det er jo noget vi synes rigtig godt om her i Den Urbane Have! De små mini drivhuse er i plast, som sådan nogle oftest er det, og dem opfordrer jeg til at man genbruger – de skal blot rengøres grundigt efter brug, og så kan de snildt holde et par sæsoner. Og de bliver brugt til forspiring også her i vindueskarmene i gårdudvalget, også selvom plastik ikke er vort favorit materiale, men de er igen pladsbesparende, og så er det en ret effektiv måde at forspire på.
Med sådan et sæt får du alt hvad du skal bruge for at komme i gang med at forspire! Det er først når planterne skal ompottes til større krukker, eller decideret plantes ud, at du får brug for krukker og muld. Og metoden er virkelig let: du sætter blot briketterne i hulrummene i drivhuset, vander dem sådan at de vokser og sår frøene i. Eller du sår dem i drivhuset hvor der allerede er gjort klar til at frøene kommer i. Og så vander du selvfølgelig regelmæssigt, sørger for at de får lys og varme og en masse kærlighed. Altså ikke noget der kræver de store havekundskaber, og noget som børn vil synes er sjovt at være med til. Lyder det ikke let?
* * * GIVE AWAY * * *
Er du mon gået i gang med at forspire? For det er NU du skal i gang, hvis du ikke allerede er det! Uanset om du er i gang eller ej, så får du nu mulighed for at få fingrene i et komplet sæt til forspiring af tomatplanter! Og hvem vil ikke glædes over hjemmedyrkede tomater uanset om de dyrkes på altanen, i Byhaven eller på friland?
Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen om et forspire-kit fra Fausol er, at skrive i kommentarfeltet om dine tomater skal dyrkes på friland, i en plantekasse, i din vindueskarm eller et helt andet sted! Det skal du gøre senest d.31.3.2015 OBS: deadline er fremrykket til d.9.4.2015! Der bliver trukket lod om vinderen, som modtager sættet med pakkeposten umiddelbart efter.
Give away er blevet til i samarbejde med Fausol og Grubb og Ström kommunikation
